Smartlog v. II » Anne-Marie Vedsø Olesen
Opret egen blog | Næste blog »

"POE - 4 makabre hyldester" udkommer idag. Jyllands-Posten giver den 4 stjerner.

13. mar 2009 07:34, amvo

Jeg har næsten ikke sovet i nat, fordi "POE - 4 makabre hyldsester" - heriblandt min novelle "Orkestergraven" udkommer idag. Jeg havde troet, at jeg måske ville være mere afslappet denne gang, fordi det kun drejer sig om en novelle. Men det gjorde altså ingen forskel.

Man er så spændt på anmeldelserne. Ofte kommer de ikke på selve udgivelsesdagen, og jeg havde faktisk slet ikke regnet med det med denne lille novelle-antologi. Men minsandten, Jyllands-Posten har anmeldelse i idag, det er en af mine favoritanmeldere Lars Ole Sauerberg, og han giver den 4 stjerner og skriver blandt andet:

Det er der så kommet fire absolut læseværdige historier ud af, der alle balancerer på kanten af pastichen, men i dette tilfælde med vilje og derfor ganske frydefuldt og i sandhed gyseligt. Ingen af de fire sparer på effekterne, især er den kobling mellem det voldelige og det erotiske, som man forbinder med navne som Marquis de Sade, Freud og Bataille, ganske følelig.

Jeg er rigtig glad, også over sammenligningen med Sade, Freud og Bataille! :-)

http://jp.dk/arkiv/?id=1631094&eceExpr=poe%22+%2F%3E&eceArchive=o

Udgivelsesstress

11. mar 2009 22:25, amvo

Jeg har lige været i Berlin et par dage, bare en smuttur, og det var skønt og intenst. Jeg boede hos min bedste veninde, og vi fik snakket en hel masse og drukket en masse champagne, og jeg er helt bombet, hvilket jeg slet ikke har tid til.

På fredag udkommer Poe-bogen. Og i morgen og i overmorgen har jeg inteviews om min anden udgivelse - lægenovellen Brangænes medicin - der udkommer 2. april.

Imorgen er det ude i DR-byen. Det glæder jeg mig til, for jeg har ikke set den nye DR-by i Ørestaden. Dér skal jeg inteviewes til P1 samt Kulturnyt, og planen er, at det skal sendes i næste uge mandag eller tirsdag. Den slags kræver selvfølgelig forberedelse og fokus, så trætheden må bare fejes tilside. På med vanten ...